Alle vores produkter er udsolgt, og vi producerer ikke nye pålæg indtil videre.

Bedst sammen med Cheesy HummusRed Pepper Hummus, eller Sweet Potato Hummus

Veganske broccoli frikadeller

40 min

10 stk.

154 kcal

Kødfrie frikadeller har vundet stor popularitet på det seneste! Selv store virksomheder som IKEA er begyndt med at lave plantebaserede alternativer til deres berømte "Kötbullar".

Vi har genskabt denne veganske broccoli frikadeller opskrift fra Micadeli og blev overraskede over, hvor nemme de var at lave med kun få ingredienser. Hvis du aldrig ar prøvet dem, så er dette din chance. Selvfølgeligt smager de endnu bedre med én af vores salte hummus på toppen eller ved siden af. Simpelthen så lækkert!

Har du alt det nødvendige?

Ingredienser

• 2 spsk. malet hørfrø/kværnet chiafrø/psylliumskaller + 6 spsk. vand • 250g broccoli • 1 løg • 2 fed hvidløg • 100-200g mel • 1 tsk. bagepulver • 1-2 spsk. sojamælk eller anden plantemælk • Salt og peber • Vegansk smør eller olie til stegning

Sådan gør du

1. Som erstatning for æg blandes 6 spsk. vand med enten malet hørfrø, kværnet chiafrø, eller psylliumskaller i en lille skål. Stil den derefter til side.

2. Hak broccoli, løg og hvidløg meget fint eller brug en foodprocessor.

3. Rør de finthakkede grøntsager sammen med bagepulver, din “ægge”-blanding, og sojamælk.

4. Tilsæt melet gradvist, mens du rører farsen sammen. Du skal sandsynligvis ikke bruge alt melet. Mærk efter og rør godt, indtil du har en fast, men klistret og lind fars.

5. Tilsæt salt og peber efter smag og rør det hele godt sammen igen.

6. Sæt farsen i køleskabet og lad den hvile i 15 min.

7. Form farsen i ovale æg-lignende former.

8. Kom lidt smør (efter smag) på en pande og steg frikadellerne ved lav/middel varme i 5 minutter på begge sider, så de er gennemstegte. Vend dem med en gaffel eller paletkniv, når de er gyldne og sprøde på den ene side.

9. Læg frikadellerne på et par stykker køkkenrulle, så det overskydende olie absorberes. Lad dem hvile i cirka 3 minutter og nyd derefter med én eller flere af vores salte hummus: Cheesy HummusRed Pepper Hummus, eller Sweet Potato Hummus.

Ernæring (pr. 1 stk.)


Total kalorier

154 kcal

Total fedt

9.6 g

Mættet fedt: 1.3 g

Total kulhydrate

14.5 g

Kostfibre: 1.9 g

Sukker: 0.7 g

Total protein

3.0 g

Tilføj nye smage til dine tallerkener

Mangel på vores lækre smørepålæg?